Den første mosaik er bygget op af kontrastparret gul og lilla, samt forskellige toner af farverne, som er med til at gøre kontrasten endnu stærkere. Vi har lagt farverne ud i en klump, hvor de ligger blandet.
Farvemosaik nr. 2 (Lys/mørk kontrast)
Den anden mosaik er bygget op som en cirkel, hvor de mørke farver er på venstre side, mens de lyse farver er på højre side, lidt ligesom de på Ittens farvecirkel er henholdsvis øverst og nederst.
Til at skabe den lyse side har vi brugt meget gule og orange farver, mens vi på den mørke side har farver som blå, lilla og grøn.
Farvemosaik nr. 3 (Kold/varm kontrast)
Den tredje mosaik er bygget op som en cirkel, hvor de kolde farver er i midten, her har vi blandet forskellige kolde farver og toner, og de varme farver er udenom, hvor farverne også er blandede.
Farvemosaik nr. 4 (Kvantitetskontrast)
Den fjerde mosaik viser de tre primærfarver i midten, som føres videre ud i de knækkede udgaver af farverne. På denne måde har vi vist hvordan de knækkede farver er kvantitative, da det kræver større mængder knækkede farver, for at de ligestilles med de rene primærfarver.
Farvemosaik nr. 5 (Kvalitetskontrast)
Den femte mosaik er formet som en trekant, lavet af de tre primærfarver, rød, gul og blå. Farverne er meget rene og har høj kvalitet. Vi har valgt de tre primærfarver, fordi de er nogle af de reneste farver der findes.
Farvemosiak nr. 6 (Farveklang)
På den sjette og sidste mosaik har vi lavet en seksklang med farverne gul, orange, rød, lilla, blå og grøn. Vi har lagt dem ud, så de har hver deres område på det sorte papir. I midten er en sort cirkel, og ud fra den er hver af de seks farver i klangen. Det er bygget op næsten som en stjerne eller fyrværkeri, hvor farverne står i stor kontrast til hinanden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.